Fotografiske Foredrag

Når himlen vælter ind over land - At turde være det hele menneske i sorgen

Cuba - Bag farvernes facade - NYT FOREDRAG

sorg, tab, foredrag, britta egebjerg

Når himlen vælter ind over land /At turde være det hele menneske i sorgen

Læs hvad der siges om foredraget HER

 

En sorg, der ikke deles - er en dobbelt sorg...

Med udgangspunkt i min fotobog ”Når himlen vælter ind over land”, taler jeg over emnet "At turde være det hele menneske i sorgen". Bogen rummer en række landskabsfotografier taget gennem et år, hvor min mor kæmpede mod en uhelbredelig kræftsygdom.

Sorgens sindbilleder - og rum

Billederne er taget på de utallige køreture, jeg kørte gennem de jyske landskaber for at være mest mulig sammen med min mor. De er skabt uden fotografiske forudsætninger. I det øjeblik hvor de ydre og indre landskaber mødtes. Og uden tanke om at skulle "dokumentere en sorgproces". I fotografierne stod jeg ansigt til ansigt med min mors kamp mod kræften og min egen sorg over at skulle miste. Fotografierne, landskabet og naturen gav mig dét værerum, som man som sorgramt ofte søger og længes.

At turde hinanden og sorgens forandring

Foredragets centrale budskab er det vigtige i, at vi mennesker tør SE hinanden. Og tør at blive SET. Tør møde hinanden i sorgen - i sygdomsforløb og omkring døden. Men også i andre livskriser og tab. Foredraget tager fat i de misforståede hensyn vi ofte bevæger os ind i, både når vi bærer sorg og når vi er sorgvidner. Og det tydeliggør hvordan sorg forandrer os.

 

Varighed:

1½ time - der kan indlægges en pause så fremt dette ønskes.

Pris:

3.500 kr. + transport, statens kørselstakst. Ved foredrag på Sjælland tillægges broafgift.

Kan evt. udbygges til en temadag. Pris efter aftale.

sorg, tab, foredrag, britta egebjerg sorg, tab, foredrag, britta egebjerg sorg, tab, foredrag, britta egebjerg
cuba, foredrag, Britta egebjerg

Cuba - Bag farvernes facader

Tre ugers rygsækrejse, på egen hånd, i den historiske tidslomme i ugerne op til Fidels død og dagene efter.

 

Fidel og folket

Kom med kunstfotograf Britta Egebjerg ind bag Cuba´s farvestrålende facader på en rygsæk-rundrejse i den menige cubaners hverdagsliv. Rejsens eneste forudbestemte destination er Havana. Herfra går turen videre til Trinidad, Cienfuegos, Santa Clara og Varadero. 

Mød befolkningen gennem Airbnb-ophold i private hjem i Castro’s lukkede tidslomme og oplev livet i et cubansk samfundssystem, der er præget af revolutionens ekkoer, den amerikanske handelsblokade, Sovjetunionens sammenbrud og USA’s nye åbning. Lyt til stilheden på Fidels dødsdag og de afventende reaktioner dagene efter. Til et land og et folk, der holdt vejret.

Der rejses gennem det paradokse Cuba, hor befolkningen er sikret sociale rettigheder via sundhedssystem, uddannelse, kulturelle og kunstneriske udfoldelsesmuligheder.  -  Men som samtidig ikke kan ånde frit, har begrænset ytringsfrihed og styret informationsadgang. Hør om hvordan den nye åbning giver cubanerne adgang til drømmenes valuta, men også til en paralleløkonomi, der underminerer statens egen styreform.

Mærk vinden, menneskene og lyt til billederne, der ikke findes

Se de smukke landskaber og træk vejret dybt ind når turen går gennem mangroven på en lånt cykel og smag havsaltet fra de endnu hemmelige krystalblå laguner. Mød menneskene bag de personlige fortællinger – og deres lyst til at vide og dele.

Det er også fortællingen om de billeder, der ikke blev taget. Om historien bag dem. Det massive turistindtog kolliderer med et land og et folk, der bevæger sig i deres egen tidszone. Store kamerazooms tiltvinger sig ret til cubanernes liv og deres historie uden respekt for det menneskelige rum og uden oprigtig ønske om at ville kende og vide.

Varighed:

1 1/2 time. Pause kan evt. indlægges

Pris:

3.500 kr. + transport, statens kørselstakst. Ved foredrag på Sjælland tillægges broafgift.

cuba, foredrag, britta egebjerg cuba, foredrag, britta egebjerg