2022

FLYDENDE KYSTER - FOTOPOETISK BOG 2020


Flydende kyster, 32 fotos med lyrikisk sentenser. 

Unikaværker.

Bogen kan bestilles via landets boghandlere - eller bestil et signeret eksemplar: britta.egebjerg@gmail.com 

MIT LAND. MIN GRUND.

"Mit sinds natur er bestemt af mit land. Af landskabet. Af den jord, jeg er lagret i. Af vejret, som jeg ånder i årstidernes forsvinden og genopståen. Min sunkne barndomsbund, den jeg er, hæver sig op, når jeg møder mig selv i linjernes yderligheder og i det opløselige omsluttende. Når jeg møder mig selv i lyset, i mørket, i gråtonedagene. Jeg finder mening. Jeg forstår, hvor jeg kommer fra. Jeg forstår hvem jeg er".

Britta Egebjerg, okt. 2020 -  i forordet til "Flydende kyster".

"Egebjergs landskabsfoto afspejler hendes optagethed af vores omgivelser og bærer mindelser og landskabsfotograf Kirsten Klein (f. 1945)... Mens Klein opdyrker det dramatiske, er Egebjergs foto's mere poetiske, men den stærke følsomhed har de til fælles".

NIna Damsgaard, Mag. art, forhenværende leder af Vejle Kunstmuseum

 

"Det kræver mod at vise sin følsomhed og kompromisløst stille skarpt på verden, når den er mest rå og grå og langt fra den polerede guldalderpænhed. Det tør Britta Egebjerg, som rækker ud mod os med sine æstetiske meget enkle billeder. Billeder hvor fraværets fylde ofte får rum og giver plads til selv at træde ind".

Vibeke Kruse, journalist

 

MIND MAP COVID 19 / LAND OF NEVER LIKE BEFORE

 

THE LAND OF MAYBE / FAROE ISLAND

 

VEJRET LIGGER ALLE VEGNE HEN

 

NÅR TILLID OVERTAGER EGOET / EGEBJERG & JUHLER

"Det er altid spændende at se hvorledes en bevægelse i tiden bliver fortolket og benyttet i praksis. En af de store bevægelser jeg ser som fremtidsforsker er, CoCreation. Der handler om at der kommer bedre ting ud af at samarbejde og involvere andre mennesker i at samskabe. Denne trend ses både i industrien f.eks. i udviklingen af nye biler vha. af de største fans, til at finde nye miner igennem undersøgelser af data lagt ud til hele verden.

Egebjerg & Juhler arbejder med deres egen udgave af CoCreation og det er altid en fornøjelse at se og høre om, hvordan et nyt kunstværk kommer til live - når det netop følger tidsånden".

Henrik Hovgaard, Fremtidsforsker

NÅR HIMLEN VÆLTER IND OVER LAND - 2014 - FOTOGRAF UD AF DET SORT/HVIDE....

"Det første som slår én er de meget stramme kompositioner med en høj grad af æstetik og en sikker stil. Billederne er komponeret i et poetisk sprog og spiller på flere kanter - og rammer de lyse og mørke sider af sindet. Man stopper op og trækker luft ind".

Carsten Snejbjerg, én af de mest vindende danske fotojournalister, dommer ved Årets Pressefoto 13/14 og freelancer for bla. Jyllands-Posten, Newsweek og Der Spiegel